Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelses formål er at bekæmpe kræftsygdomme og deres følgevirkninger. Konkret arbejder foreningen med forskning, forebyggelse og støtte af patienter og deres pårørende, ligesom vi taler patienternes sag over for myndighederne.

Kræftens Bekæmpelses mål er at være befolkningens talerør i kræftrelaterede anliggender. Det er Kræftens Bekæmpelses overordnede mål at reducere antallet af kræftdødsfald med 7.000 i løbet af de kommende 15 år. I dag overlever hver anden, der får kræft - om 15 år skal det være to ud af tre.

Se foreningens egen hjemmeside

Kræftrådgivningen i Randers

I Kræftrådgivningen i Randers Sundhedscenter kan alle, der er berørt af kræft få en samtale med en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse.

Kontakt kræftrådgivningen i Aarhus for mere information og aftale om samtale på tlf. 86 19 88 11 eller aarhus@cancer.dk.

Kræftrådgivningen i Randers Sundhedscenter er åben to mandage i måneden.

Der er desuden åben kræftrådgivning hver fredag fra kl. 12-15 ved en frivillig fra Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling.

Den åbne kræftrådgivning tilbyder rådgivning og støtte, så kræftpatienter og pårørende, på trods af alvorlig sygdom, får mest mulig kvalitet i livet.

Kontaktperson Kræftens Bekæmpelse:

Ole Dallris: dallris@oncable.dk