SIND's pårørende

SIND's pårørende er en forening for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Vi tilbyder hjælp til pårørende til personer med en diagnosticeret eller ikke diagnosticeret sindslidelse.

Formålet er at yde rådgivning, vejledning og støtte til pårørende til psykisk syge, i Randers Kommune.

Enhver henvendelse kan ske anonymt, og er et gratis tilbud. Rådgivningen henvender sig til børn, unge, voksne og seniorer.

SIND's pårørende arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende - bl.a. fordi vi tror på, at det er brugernes ønske og i brugernes interesse.

Se foreningens egen hjemmeside

Åben rådgivning i Randers Sundhedscenter

SIND’s Pårørenderådgivning tilbyder åben rådgivning i Randers Sundhedscenter hver mandag kl. 14–18. Dog lukket i forbindelse med skoleferier.

Henvendelse kan ske uden forudgående aftale. Der kan også rettes henvendelse vedrørende aftale om en samtale eller telefonrådgivning på  nr. 20 47 48 22.

To gange om måneden er der mulighed for at tale med en psykolog. Det er en god idé at bestille tid. 

Uden for tidspunkterne for den åbne rådgivning kan der rettes henvendelse til Sinds Pårørenderådgivning i Århus på 86 12 48 22 alle hverdage kl. 13–17, fredag dog kl. 11–14.