Bevæg dig hver dag

Rådet om minimum 30 minutters bevægelse hver dag gælder selvfølgelig også om sommeren. Det er dog en god idé, at man bevæger sig lidt mere i sommerferien, hvor man som regel også indtager lidt mere sødt, end man gør til daglig. Bevægelse kan være rigtig mange ting, og man behøver ikke trække i løbetøjet hver dag. Det er lige så godt at gå en lang tur sammen med venner og familie – så har man også rigtig god mulighed for at få snakket sammen.