Brug naturen til bevægelse

Der er masser af muligheder for spændende naturoplevelser i Randers Kommune, og man kan orientere sig på naturportalen og finde ny inspiration. For at nævne et par eksempler kan man gå en tur ved Gudenåen omkring Randers Naturcenter, hvor man kan besøge fugletårnet og klappe gederne.

Derudover er der mange gode motionsruter i naturen omkring Randers; f.eks. hjertestien i Fladbro og sundhedssporet i Nordre Fælled, hvor man også finder en lækker legeplads til børnene.