Mental sundhed

I sommerferien har du måske tid til at fordybe dig og reflektere over din mentale sundhed. Der er rigtig mange ting, man kan gøre for at få et bedre mentalt helbred. Vi har samlet et par forslag.

Her får du nogle forslag til, hvordan du selv kan arbejde med din mentale sundhed i løbet af sommeren. 

Tilbage til overblik over sunde sommertips

Hvad er en god ferie for mig?

Brug kroppen som barometer. Der er rigtig mange måder at holde ferie på, og det er forskelligt, om man bedst lader op ved at få en masse nye input, ved at fordybe sig i en god roman eller gå endeløse ture i den smukke natur

Mentaltræning

Sommerferie er tid til fordybelse, og mentaltræning er en rigtig god metode til at styrke sin mentale sundhed. Det kan mindske risiko for stress, depression og angst – og give bedre søvn, smertereduktion og meget mere. Vi har lavet nogle lydfiler, du kan prøve.

Gå til lydfiler til mentaltræning

Sansetræning i naturen

Det at sanse kroppen er med til at gøre os nærværende i nuet, og det hjælper os samtidig til at lade i en ferie, hvor vi skal omstille os fra en travl, planlagt og pakket hverdag til lige pludselig at have masser af tid. Vi har mulighed for at skabe ro og egenomsorg, genoplade og være med os selv og andre mennesker i det omfang, vi har brug for.

Naturen er den perfekte ramme hertil: Lyt til lydene omkring dig; f.eks. fuglenes kvidren, se træerne, vandet, vidderne, sandet, stenene, mærk vinden, regnen, solens varme på din hud, mærk trykket fra sandet under dine fødder, mærk dine muskler og led i bevægelse og i stilhed, mærk dit åndedræt – fortsæt selv…