Er der gået for meget hverdag i kærlighedslivet?

Dette foredrag er en del af foredragsrækken "Vidunderlige Hverdag", hvor vi sætter fokus på mental sundhed.

Foredrag torsdag d. 4. maj 2017 kl. 17.00 - 18.30 i kantinen på 2. sal i Randers Sundhedscenter.

Selvom vi vil hinanden, kan det være en udfordring at nå i hverdagens mange gøremål. Ofte er energien brugt op, når vi skal kikke hinanden dybt i øjnene.

Resultatet af at glemme parforholdet kan være småirritationer, misforståelser og fornemmelsen at være meget langt fra den dejlige person, vi forelskede os i.

For at vi kan yde en aktiv og vedholdende indsats i parlivet, kræver det overskud og tid, men også en viden om hvad vi kan gøre.

Denne aften byder på inspiration og viden om, hvor der kan sættes ind for at vi kan spille hinanden gode.

Aftenen er også for jer, der er i et harmonisk godt parforhold, da der altid vil være plads til vækst.

Oplægsholder: Sus Rasmussen, parterapeut og specialist i sexologisk rådgivning fra klinikken ”sexologipraksis”.

Tilmeld dig foredraget her