Fokus på DIN mentale sundhed med Mentaltræning

Dette foredrag er en del af foredragsrækken "Vidunderlige Hverdag", hvor vi sætter fokus på mental sundhed.

Foredrag onsdag d. 1. februar 2017 kl. 17.00 - 18.30 i kantinen på 2. sal i Randers Sundhedscenter.

Mentaltræning er en effektiv træningsform til at finde en indre ro og skabe positive forandringer for sig selv.

Gennem mentaltræning udnytter du hjernens potentiale til at hjælpe dig i mål med de forandringer, du ønsker. Samtidig opnår du en højere grad af bevidsthed om, hvilke tanker der styrer dig.

Mentaltræning er baseret på kraftfulde forestillinger, hvor du aktiverer din underbevidsthed til at hjælpe dig med det, du gerne vil opnå.

Kort sagt træner du hjernen i en ønsket retning, mens du slapper af!

Oplægget vil bestå af teorien bag mentaltræning og praktiske øvelser, ligeledes vil du få mulighed for at afprøve en guidet afspænding.

Oplægsholdere: Mette Gert Kandborg og Gitte Engstrup, ICI coaches

Tilmeld dig foredraget her