Lær at tackle kronisk sygdom

Tag et skridt mod en bedre hverdag - på trods af langvarig eller kronisk sygdom.

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er et gratis tilbud til alle voksne i Randers Kommune, der lider af en kronisk sygdom.

På kurset får du værktøjer til selvhjælp. Det du lærer, kan du bruge på egen hånd efter kurset. Du lærer bl.a. at:

  • Håndtere træthed og smerter
  • Håndtere frustrationer og bekymringer
  • Løse problemer og træffe beslutninger
  • Sætte mål - og nå dem
  • Få en bedre søvn - og meget mere

I løbet af kurset får du også mere selvtillid og styrke til at klare det, der er svært. Dermed bliver det dig – og ikke sygdommen – der bestemmer, hvordan du lever dit liv.

Sådan foregår det

LÆR AT TACKLE bygger på ligemands-princippet. Derfor har mindst den ene af underviserne på hvert kursus erfaring med problemstillinger, der minder om kursisternes. Alle instruktører har gennemført et særligt uddannelsesforløb.

Der holdes løbende kurser i Randers Sundhedscenter. Næste kursusstart er d.12/3.

Kurset er et 7 ugers forløb,  hvor man mødes én gang om ugen i 2,5 time.