PhD: Ændring i fysisk aktivitet hos borgere med lavt kondital

I denne PhD af Kirstine Høj Obling undersøges det bl.a., hvorvidt borgere med lavt kondital vurderer deres kondition til at være på samme niveau, som en objektiv konditest viser. Desuden undersøges og diskuteres det, om et opfølgende forløb på 6 måneder, hvor deltagerne bl.a. får et medlemskab af Randers Gymnastiske Forening (RGF), resulterer i et bedre kondital blandt deltagerne efter 12 måneder, end de almindelige kommunale tilbud gør.

På verdensplan betegnes 31 % af den voksne befolkning som inaktive. I Danmark er tallet på 14 %.

Det er en alvorlig statistik, da konsekvensen af inaktivitet, såsom overvægt og dårlig kondition, kan have negative helbredsmæssige konsekvenser senere i livet – populært kendt som livsstilssygdomme. En dårlig kondition kan derfor bl.a. føre til diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme eller i værste tilfælde en for tidlig død. Et lavt kondital er dog, i de fleste tilfælde, noget der kan ændres via regelmæssig fysisk aktivitet.

Det er derfor utrolig vigtigt at identificere et lavt kondital i god tid og have fokus på forebyggelse, så livsstilssygdommene ikke dukker op senere i livet. Dette forsøger flere kommunale tilbud at imødekomme, hvoraf Tjek dit helbred er omdrejningspunktet for denne PhD.

Formål og baggrund

I afhandlingen sættes der fokus på et lavt kondital blandt borgere mellem 30-49 år, som har deltaget i Tjek dit helbred hos Randers Sundhedscenter og på, hvad der motiverer dem til at øge deres fysiske aktivitet og derved opnå et bedre kondital.

Kirstine Høj Obling er inspireret af MILE-studiet, som har arbejdet med, hvordan konditallet øges efter et helbredstjek. Udvalgte borgerne blev efter et helbredstjek delt i to grupper: en ”standardgruppe” og en ”interventionsgruppe”.

Deltagerne i standardgruppen fik, efter måling af deres kondital, en motiverende samtale på 60 minutter samt et tilbud om en samtale længere henne i forløbet. Interventionsgruppen fik derimod langt flere midler til at opnå et forbedret kondital efter 12 måneder – herunder et GPS-ur, fire motiverende samtaler og gratis medlemskab af Randers Gymnastiske Forening (RGF).

Disse to grupper var derfor udgangspunktet for at undersøge, hvilken form for motivation og opfølgende tilbud, der fik deltagerne til at øge deres kondital mest markant – og om det overhovedet gjorde en forskel.

Formålet med afhandlingen er derfor flersidet:

  • At skabe ny viden omkring, hvordan man identificerer personer med et lavt kondital, og hvordan de motiveres til at bevæge sig mere i hverdagen
  • At undersøge sammenhænge mellem selvopfattet fysisk form og et objektivt målt kondital
  • At undersøge effekten af motiverende, individuelt og lokalt forankret ”intervention” med fokus på fysisk aktivitet blandt 30-49 årige med lavt kondital
  • At evaluere effekten af MILE-studiet på konditallet ved 30-49-årige med lavt eller meget lavt kondital

Metoden bag

Data fra 2316 deltagere blev gennemgået og sammenlignet. Analysen tog udgangspunkt i vigtige data fra helbredstjekkene, herunder vægt, BMI, livvidde og maksimal iltoptagelse. Desuden blev det undersøgt, hvad deltagerne svarede i det indledende spørgeskema under ”Hvordan vurderer du din fysiske form?”. Her var svarmulighederne ”virkelig god”, ”god”, ”nogenlunde”, ”mindre god” og ”dårlig”.

I MILE-studiet blev der inkluderet 232 deltagere med lavt kondital, som alle havde været til helbredstjek ved Tjek dit helbred. Disse blev tilfældigt inddelt i to grupper: standard og intervention, som skulle arbejde med forbedringen af deres kondital i seks måneder. Både før og efter (hhv. 6 og 12 måneder) blev der foretaget en konditest (indirekte Watt Max cykeltest), der skulle vise, hvilket kondital deltagerne havde på det pågældende tidspunkt.

Konklusion

Analysen viste en lav sammenhæng mellem selvopfattet fysisk form og det objektive kondital, deltagerne fik målt til helbredstjekket. Det var derfor sjældent, at den enkelte deltager havde en korrekt opfattelse af, hvorvidt de havde en god kondition eller ej. Det blev desuden tydeligt, at mænd vurderede deres kondital til at være højere, end det egentligt var, i forhold til kvinder.

De 232 personer, som blev inddelt i en standard- og interventionsgruppe, hævede alle deres kondital signifikant i løbet af de 12 måneder. Det interessante var dog, at der ikke var en forskel på, hvor meget konditallene var steget i de to grupper. Det ser derfor ikke ud til, at den intensiverede og mere massive indsats i interventionsgruppen havde en større motivationsfaktor end det almindelige kommunale tilbud med 1-2 samtaler a. 60 minutter. 

Diskussion og perspektivering

Undersøgelsen og analysen har afledt flere tanker, der kan inspirere til yderligere forskning. Bl.a. kan man undre sig over, hvad der egentligt fører til motivation blandt deltagerne, når de skal ændre deres kondital i en positiv retning. Er det det opfølgende forløb, eller er det konditesten i sig selv, der skaber motivation til forbedring af sit kondital - eller noget helt tredje?

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig på, hvordan dit eget kondital ser ud, skal du blot takke ja, når du får en invitation til helbredstjek hos Randers Sundhedscenter i Tjek dit helbred. Helbredstjekket er for alle borgere mellem 30-49 år, men du kan desværre ikke selv melde dig til uden invitation. Læs mere om Tjek dit helbred ved at klikke her.

Alternativt kan du bede om en konditest i dit lokale fitnesscenter eller gå i dialog med din læge.

Fakta

  • PhD af Kirstine Høj Obling, cand.scient.san.
  • Aarhus Universitet, Section for Health Promotion and Health Services, Department of Public Health
  • Original titel: Physical activity behaviour change in unfit individuals – a randomised controlled trial in a community setting
  • Udgivet i 2016