Speciale: Borgernes oplevelse af holdtilbuddet Tjek på Vægten

På holdet Tjek på vægten fik borgere, der havde været til et helbredstjek i Tjek dit helbred, mulighed for at tage arbejdshandskerne på. Formålet var nemlig at få styr på livsstilen. Men hvordan gik det så? Gül Sakal sætter i dette speciale fokus på, hvordan deltagerne i Tjek på vægten integrerede forløbet i hverdagen efterfølgende, samt om forløbet forbedrede deres evne til at forstå sundhedsinformationer.

Livsstilssygdomme er et ord, der ofte florerer i medierne. Også i Danmark. Hele 33,4 % af den voksne danske befolkning lider nemlig af sådanne sygdomme – som eksempelvis type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Og det er ikke sygdomme, der skal spøges med. De er faktisk én af de største dræbere i nutidens samfund, og det er derfor ikke overraskende, at de får meget opmærksomhed.

I landets kommuner er der dog oftest fokus på behandling og ikke forebyggelse. Her kommer Tjek dit helbred ind i billedet. Tjek dit helbred er et forskningsprojekt skabt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Randers Kommune, Region Midt samt de praktiserende læger. Til helbredstjekket har de sundhedsfaglige medarbejdere en helt unik mulighed for at give borgerne råd med på vejen, når det gælder forbedring af sin livsstil. Og med skabelsen af det opfølgende holdtilbud Tjek på vægten i 2012, blev der sat ekstra fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme.

Spørgsmålet er så nu, om forløbet egentligt har haft en effekt. Hvordan indfører borgerne de værktøjer og praktiske råd, de har fået i forløbet, i deres hverdag? Og har forløbet været med til at forbedre deres evne til at forstå informationer, der handler om sundhed – og måske endda efterleve dem?

Dét er omdrejningspunktet for dette speciale, som var det sidste punktum i Gül Sakals kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab.

Formål

I 2012 blev det besluttet, at Tjek dit helbred ikke kun skulle bestå af helbredstjek på 45 minutter. Der skulle skabes et holistisk syn på sundhedsfremme og forebyggelse. Derfor skulle borgerne også have mulighed for at deltage i opfølgende tilbud, som i dag omhandler både livsstil, rygning, alkohol, mental sundhed og overspisning.

I dag hedder forløbet Tjek på livsstilen, og formen er ændret en smule. I Tjek på vægten varede forløbet 12 måneder med mødetid hver 14. dag de første måneder, herefter én gang om måneden og bestod af undervisning med konkrete værktøjer, øvelser og motion.

Ud fra en indsigt i dette tilbud arbejdede specialet ud fra følgende problemformulering:

Hvordan integrerer tidligere deltagere i det opfølgende tilbud Tjek på Vægten tilbuddet/forløbet i deres hverdag? Og bidrager forløbet til bedre sundhedskompetencer hos målgruppen?

Formålet var desuden at lave kvalitativ forskning på området, da dette tidligere har været sparsomt.

Metoden bag

For at dykke ned i ovenstående problemformulering er der brug for teori, der kan sætte området i perspektiv. Her benytter specialet Birthe Bech-Jørgensens tanker om ”hverdagslivet”, som bliver taget for givet og derfor er svært at ændre. Desuden inddrages begrebet ”sundhedskompetence” af Don Nutbeam, som er relevant at arbejde med, da det påvirker vores evne til at ændre adfærd og få en sundere hverdag.

Undersøgelsen bestod af syv semistrukturerede interviews med tidligere deltagere på Tjek på vægten i 2012-2014. Disse skulle give et indblik i, hvordan borgerne bruger redskaberne fra forløbet i dag.

Resultater

Igennem interviews blev det tydeligt, at samtlige deltagere faktisk anvender redskaber fra holdforløbet – også den dag i dag. Det er bare forskelligt, hvordan og i hvilken grad de anvender dem. Hvad der især har indflydelse, er den sociale verden, de lever i til hverdag. Her kan der nemt være normer og vaner, der er meget svære at bryde, hvilket besværliggør en ændring af livsstilen.

De adspurgte deltagere mente desuden alle, at der skulle sættes lighedstegn mellem succes og vægttab, når det gjaldt deres egen evaluering af forløbet. De havde også alle en god opfattelse af holdforløbet, selvom de ikke alle havde opnået en sund livsstil i dag. Det er dog kun individet selv, som kan ændre sin hverdag, hvilket Bech-Jørgensen også understreger.

Det var svært at vurdere, hvorvidt deltagerne efter forløbet havde forbedret deres evne til at forstå sundhedsinformationer. Dog var nogle blevet bedre til selv at sortere i den sundhedsinformation, de bl.a. møder på Facebook.

Konklusion

Igennem syv interviews gav specialet et indblik i, hvordan deltagerne i Tjek på vægten har evalueret forløbet og brugt det i hverdagen. Her var begreber som hverdagsliv og sundhedskompetence relevante, da en livsstilsændring påvirker ens dagligdag samt skaber en større indsigt i viden om sundhed.

Deltagerne viste glæde over forløbet, og flere bruger stadig metoder såsom små-skridt-metoden. Flere manglede dog stadig for alvor at få hul på deres livsstilsændring. Hvorvidt forløbet havde forbedret deres sundhedskompetence var uklart, da deltagerne ikke går i dybden med dette i interviewene.

Dog mener flere, at de er blevet bedre til at sortere i den sundhedsinformation, de modtager.

Diskussion

I specialets resultater ligger et paradoks, da alle respondenter ser forløbet som værende gavnligt, men alle ikke har formået at skabe en sund livsstil efterfølgende. Hvad gør, at en livsstilsændring er så svær at gennemføre for nogen? Det kan diskuteres, om hovedårsagen ligger i, at den sociale kontekst ofte påvirker, hvorvidt vi ændrer adfærd eller ej.

Vil du vide mere?

Både hverdagsliv og sundhedskompetence er områder, som er relevante for en lang række sundhedsfaglige problemstillinger. Og faktisk er der også skrevet et andet speciale, som undersøger sundhedskompetence i Tjek dit helbred-regi. Dette finder du her.

Kender du ikke til Tjek dit helbred? Du er velkommen til at læse mere om projektet her, og ønsker du mere dybdegående informationer, kontakter du blot projektleder Iben Holbæk Lundager på tlf.: 51 44 66 85 og ihl@randers.dk.

Fakta

• Forfatter: Gül Sakal
• Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet
• Original titel: Borgernes oplevelse af Randers Kommunes tilbud Tjek på vægten – en kvalitativ interviewundersøgelse med fokus på hverdagsliv