Speciale: Rekruttering af borgere til Tjek på trivslen

Hvordan sendes relevante borgere videre fra helbredstjek til et opfølgende tilbud, der har fokus på forbedringen af den mentale sundhed? Denne problemstilling sætter scenen i dette speciale i Folkesundhedsvidenskab fra Aalborg Universitet skrevet af Stine Roer Bolmgren og Mette Taarsted Soelberg.

Statistikken taler sit tydelige sprog. Hele 10 % af den voksne danske befolkning er præget af psykisk sårbarhed og mistrivsel. Årligt koster det regeringen 55 milliarder kroner – bl.a. pga. sygemeldinger. Hos den enkelte er konsekvenserne også store, da tilstanden ofte medfører nedsat livskvalitet.

Tjek dit helbred og de opfølgende tilbud er med til at sætte fokus på identificering og forebyggelse af mental sygdom, inden det forværres og har yderligere konsekvenser for samfundet og den enkelte.

Formål

Under helbredstjekket i Tjek dit helbred vurderes det, hvorvidt borgeren har behov for at blive tilbudt en plads på Tjek på trivslen. Dette er et opfølgende tilbud bestående af holdundervisning og individuelle samtaler, hvor der gives værktøjer til at skabe en forbedret livskvalitet og mere overskud i hverdagen.

Hvorvidt borgeren skal tilbydes en plads på Tjek på trivslen afgøres af to ting: Deres besvarelse af spørgeskemaet SF-12 og dialogen mellem borgeren og den sundhedsfaglige til selve helbredstjekket.

Specialets fokus er derfor de problematikker, der opstår i selve rekrutteringsprocessen:

  1. Hvilken betydning har interaktionen mellem borgere og sundhedsprofessionelle under helbredstjekket for rekrutteringen til Tjek på Trivslen?
  2. Hvorledes kan helbredstjek forandres, så flere borgere, der identificeres derigennem som havende lav mental sundhed, deltager i individorienterede forebyggelsesindsatser målrettet fremme af mental sundhed?

Disse problemstillinger undersøges i dette speciale med udgangspunkt i Grounded Theory og Erving Goffmans begreber.

Metoden bag

Der blev skabt et kvalitativt casestudie baseret på relevant empirisk materiale. Dette indebar eksempelvis 17 feltobservationer af helbredstjek i Randers Sundhedscenter og fire semi-strukturerede interviews med borgere, som fravalgte at deltage i Tjek på trivslen, selvom det virkede relevant i deres situation.

Undersøgelsens fokus var hovedsageligt interaktionen mellem de involverede parter under helbredstjekket.

Resultater

Analysen viste fem hovedtemaer, der blev arbejdet videre med i forhold til fremtidige anbefalinger:

1. Samskabelsen af normalitet
For flere borgere virker det nødvendigt at virke ”normal”. I løbet af helbredstjekket omtales ”normalen” flere gange som noget positivt – såsom ”du ligger pænt inden for normalområdet”.

2. Et udøvet fokus på fysisk sundhed
Resultaterne fra SF-12 vises først i slutningen. Det kan derfor være en udfordring at medtage relevante psykiske emner, når tidsplanen skal overholdes.

3. Scenen sættes
Under helbredstjekket er der faste rammer, som kan være udfordrende at skabe en fri dialog indenfor. Desuden ses et fokus på tests såsom konditest og måling af blodsukker i invitationen.

4. Stigmatisering undgås
Flere borgere anvender såkaldte defensive praktikker, hvor de forsøger at opretholde en god præsentation af sig selv. Ubevidst forsøger den sundhedsfaglige også at opretholde en god stemning, hvilket gør det svært at tale om tabuer såsom stress og nedsat livskvalitet.

5. Lad mig hjælpe dig
De udsatte borgere ønsker hjælp, og den sundhedsfaglige vil gerne hjælpe. Alligevel er tilbuddet om hjælp meget grænseoverskridende for den enkelte og kan føre til et ”nej tak” til Tjek på trivslen.

Konklusion

Det konkluderes, at selve interaktionen til helbredstjekket har stor betydning, når borgernes mentale helbred skal vurderes, og et forringet mentalt helbred skal identificeres. Ud fra ovenstående fem hovedtemaer er følgende seks forandringsforslag blevet formuleret:

  • Lad borgeren være med til at sætte scenen
  • Tydeliggør fokus på mental sundhed
  • Opmærksomhed imod italesættelsen af ”det normale”
  • At turde påpege lav mental sundhed
  • Lad hjælpen komme indefra
  • Kollegial sparring og kommunikationsøvelser

Disse forandringsforslag skal gerne være med til at skabe et forbedret helbredstjek og at endnu flere borgere med dårlig mental sundhed siger ja til det opfølgende tilbud Tjek på trivslen.

Diskussion

Det diskuteres bl.a., hvorvidt det kunne være gavnligt for borgeren, hvis den sundhedsfaglige læste resultaterne fra spørgeskemaet igennem inden helbredstjekkets start. Dette kan dog påvirke mødet med borgeren negativt, da den sundhedsfaglige ikke kan møde borgeren uden en agenda i baghovedet.

Vil du vide mere?

Ovenstående er kun et uddrag af den spændende undersøgelse, specialet har arbejdet med. Er du interesseret, kan du læse hele specialet, som du finder her til højre.

Har du spørgsmål til forskningsprojektet og det kommunale tilbud Tjek dit helbred, er du velkommen til at læse mere her eller kontakte projektleder Iben Holbæk Lundager på tlf. 51 44 66 85 eller mail: ihl@randers.dk.

Fakta

  • Forfattere: Stine Roer Bolmgren og Mette Taarsted Soelberg
  • Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, School of Medicine and Health, Aalborg Universitet
  • Original titel: Rekruttering af borgere med lav mental sundhed under helbredstjek – et casestudie i et symbolsk interaktionistisk perspektiv