Speciale: Sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred

Alkohol er en del af de flestes liv. Et højt indtag kan dog have alvorlige konsekvenser for helbredet, og derfor er alkoholforbrug blevet omdrejningspunktet for mange studier. I dette speciale sættes der fokus på, hvordan niveau af alkoholindtag hænger sammen med selvvurderet fysisk og mentalt helbred hos 30-49-årige danskere.

De fleste kender dét at tage et glas vin til middagen eller en øl til en hyggelig lejlighed. Faktisk drikker danskere over 14 år i gennemsnit 9,4 liter ren alkohol om året, ifølge Sundhedsstyrelsen. 

Og alkoholforbrug er ikke uvæsentligt at snakke om. Flere studier har nemlig vist en tydelig sammenhæng mellem et for højt alkoholforbrug og sygdomme såsom kræft og hjerte-kar-sygdomme. Derimod viser forskningen også, at et mindre alkoholforbrug blandt andet kan mindske risikoen for blodprop i hjernen.

Alkohol kan derfor være en synder for sundheden, hvis der kommer for meget indenbords. Men hvordan påvirker vores alkoholforbrug den måde, hvorpå vi vurderer vores eget fysiske og psykiske helbred? Det er omdrejningspunktet for dette speciale skrevet af Gitte Madsen, dengang kandidatstuderende i Sundhed på Aarhus Universitet.

Formål

Igennem tiden er der blevet forsket i sammenhængen mellem mængden af alkoholindtag og andre aspekter af sundhed. Fokus har dog i mindre grad været, hvordan mængden af alkoholindtag påvirker psyken – herunder hvordan man selv vurderer sit helbred.

Selvvurdering af helbred handler både om de fysiske og psykiske forhold - og det er relevant at undersøge, da det ofte viser sig at have en vis sammenhæng med patientens egentlige helbred.

Selvom forskningen før har sat fokus på alkoholindtag og selvvurderet helbred, er der ikke enighed om, hvad sammenhængen indebærer. Før er der heller ikke blevet skelnet mellem fysisk og mentalt helbred, og den generelle befolkning har desuden heller ikke været centrum for forskningen. Her kommer dette speciale ind i billedet, som arbejder med følgende problemformulering:

  • Hvordan er sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred, opdelt ved fysisk og mentalt helbred, i en generel population af voksne ikke-ældre, og i forhold til de aktuelle danske anbefalinger for alkoholindtag?

Metoden bag

Undersøgelsesgruppen var borgere på 30-49 år, der havde fået et helbredstjek hos Tjek dit helbred. Denne målgruppe er især interessant, da der stadig er god mulighed for forebyggelse og intervention i denne aldersgruppe.

Inden helbredstjekket havde borgerne besvaret et spørgeskema, som fungerede som data for analysen. Spørgeskemaet indeholdte blandt andet spørgsmålene fra SF-12-spørgeskemaet, som omhandler mental sundhed, samt spørgsmål om alder, selvvurderet fysisk og mentalt helbred, livsstil og alkoholvaner.

Herefter blev deltagerne inddelt i fem grupper ud fra niveau af alkoholindtag: intet, lavt, moderat, højt og meget højt. Der blev i den statistiske analyse taget højde for køn, alder, samlivsstatus, rygestatus, fysisk aktivitetsniveau og BMI.

Resultater

Analysens omdrejningspunkt var data fra 2072 deltagere i Tjek dit helbred, hvoraf 52,3 % var mænd.

For den samlede gruppe havde 15,7 % intet alkoholindtag, 73,6 % et lavt alkoholindtag, 7,7 % et moderat alkoholindtag, 2 % et højt alkoholindtag og 1 % et meget højt alkoholindtag.

Analysen viste en forskel i selvvurderet fysisk helbred afhængigt af, om borgerne drak meget eller lidt alkohol. Borgere med et moderat alkoholindtag vurderede deres helbred til at være bedre end borgere med højt eller intet alkoholforbrug. Der fandtes dog ikke en forskel, når det gjaldt mentalt helbred.

Konklusion

Specialet understøtter tidligere forskning på området, da det viser, at borgere med et moderat alkoholindtag vurderer sit helbred til at være bedst. Personer med intet eller et meget højt alkoholindtag vurderer deres helbred til at være dårligst. Når det gælder mentalt helbred, ses der dog ingen reel forskel, når det gælder sammenhæng med alkoholindtag.

Det er dog ikke sikkert, at der kan generaliseres ud fra studiet, da deltagergruppen bestod af så få personer med et højt alkoholforbrug. Desuden fortæller resultaterne ikke, hvorvidt et moderat alkoholforbrug giver et højere selvvurderet helbred og omvendt, da studiet kun giver et øjebliksbillede og ikke drager konklusioner om årsag og virkning.

Diskussion

Fremover kan det være relevant at lave flere studier om dette område, der strækker sig over flere år. Disse kan give andre og mere dybdegående resultater end en tværsnitsundersøgelse, som netop kun giver et øjebliksbillede af sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred.

Yderligere forskning på området er desuden vigtigt, da alkohol er én af de faktorer, der har størst betydning for sundheden.

Vil du vide mere?

Specialet giver vigtig viden, når der skal planlægges sundhedsfremmende og forebyggende tiltag – herunder i Tjek dit helbred.

Har du lyst til at vide mere om sammenhængen mellem alkoholindtag og selvvurderet helbred, er du velkommen til at læse hele specialet. Det findes via et link her til højre. Du kan også grave dybere ned i forskningsprojektet og det kommunale tilbud Tjek dit helbred. Læs om projektet her eller kontakt projektleder Iben Holbæk Lundager på ihl@randers.dk eller tlf.: 51 44 66 85.

Fakta

  • Forfatter: Gitte Madsen
  • Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet
  • Original titel: Sammenhæng mellem alkoholindtag og selvvurderet fysisk og mentalt helbred blandt 30-49-årige danskere – et populationsbaseret tværsnitsstudie