Sundhedsteamet - Ph.D: Konditionstest i forebyggende helbredstjek

Selv små forbedringer af konditionen er forbundet med nedsat dødelighed, men hvad kan få os til at være mere fysisk aktive? Vil en konditionstest, som en del af et sundhedstjek, føre til mennesker med bedre kondition? Vil det føre til bedre mental sundhed? Det danske sundhedssystem har generelt meget lidt fokus på konditionstest, og det er endnu uvist, om en sådan målemetode kan give positive effekter. Det har Kirsten Høj undersøgt nærmere i denne ph.d.-afhandling.

Dårlig kondition er en selvstændig risikofaktor for sygdom og død. På trods af viden som denne, anvender det primære sundhedssystem ikke konditionstest. Konditionstest kan være med til at identificere mennesker med dårlig kondition, hvilket vil sige mennesker, som er i risiko for at få livsstilssygdomme. Desuden kan en konditionstest muligvis medvirke til ekstra motivation for at forbedre konditionen. Det er dog stadigvæk kun formodninger. Det er endnu uvist om konditionstest, som en del af et helbredstjek, har nogen effekt.

Formål

Det overordnede formål med denne ph.d. var at evaluere effekten og muligheden for at anvende konditionstest, som en del af et større forebyggende helbredsundersøgelses-program.

Metode

Første del af studiet bestod af at undersøge hyppigheden af dårlig kondition blandt 30-49-årige. Herunder en undergruppe med høj ”10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom.” 2.253 personer gennemgik en helbredsundersøgelse med konditionstest. ”Høj 10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom” blev defineret ud fra de danske retningslinjer fra 2016.

Næste del af projektet blev udformet som et såkaldt ”Randomised controlled trial” (lodtrækningsstudie). Her blev det undersøgt, hvorvidt en konditionstest, som en del af et helbredstjek, havde en effekt på borgernes kondition. 2.201 personer i alderen 30-49 blev inkluderet. Disse personer blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et helbredstjek, hvori der indgik en konditionstest (interventionsgruppen). Den anden gruppe modtog et helbredstjek uden en konditionstest (Kontrolgruppen). Efter et år blev deltagerne undersøgt igen.

Til at måle deltagernes kondition blev der brugt Åstrands et-punkts test. Det er en konditionstest, hvor deltageren cykler 6 min. på en cykel. Den maksimale iltoptagelse bestemmes ud fra alder, køn, belastning og puls. I dette projekt blev testen udført i Randers Sundhedscenter som en del af forskningsprojektet Tjek dit helbred

Ved hjælp af spørgeskemaer blev der yderligere målt på livsstil, selvvurderet helbred og motivation for at være mere fysisk aktiv. Derudover blev der indhentet information om sociale forhold og medicinforbrug fra de nationale registre.

Resultater

Det viste sig, at halvdelen af mænd og en tredjedel af kvinder havde dårlig kondition. Blandt deltagerne med høj ”10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom” havde to tredjedele af mændene og næsten halvdelen af kvinderne en dårlig kondition.

Studiet viste, at konditionstest i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser ikke resulterede i højere konditionsniveau, lavere forekomst af selvrapporteret fysisk inaktivitet eller forbedret selvvurderet fysisk eller mentalt helbred efter et år, sammenlignet med helbredsundersøgelser uden konditionstests. Derudover fandtes ingen forskel i antallet af inaktive med øget motivation for at være mere fysisk aktiv.

Konklusion

Ud fra denne afhandlings resultater er det tydeligt, at dårlig kondition er et udbredt problem for folkesundheden i Danmark. Studiet viser også, at det er praktisk muligt at udføre konditionstest i forbindelse med et helbredstjek, og at man på den måde kan identificere mennesker med lavt kondital.

Desværre må afhandlingen også konkludere, at konditionstests i sig selv ikke kan forventes at forbedre borgernes helbred i form af en bedre kondition.

Diskussion

Til trods for at studiet her ikke fandt de ønskede effekter, er det et område, som kræver mere forskning. Det formodes stadig, at dét at udføre en konditionstest vil føre til en større bevidsthed omkring egen sundhedsstatus. En bevidsthed, man ikke på samme måde vil få ved at udfylde et spørgeskema.

Vil du vide mere?

Læs mere om Tjek dit helbred i Randers Sundhedscenter.

Du er også velkommen til at kontakte projektleder Iben Holbæk Lundager på mail: ihl@randers.dk eller tlf: 51 44 66 85