Kadia kan give borgerne en ”aha-oplevelse”

For Kadia er arbejdet med helbredstjekkene noget, hun tager meget alvorligt. Professionaliteten skal være i top – og så skal hver eneste borger have en god oplevelse, hvor de bliver mødt som dem, de er.

Hvad laver jeg til hverdag i Tjek dit helbred?

Når jeg arbejder i Tjek dit helbred, laver jeg helbredstjek på borgerne og underviser i kost på det opfølgende tilbud Tjek på livsstilen. Jeg synes, jobbet har givet mig en god borgerkontakt, hvilket er god erfaring at få – uanset om man er diætist eller ej. Og så var det også en god mulighed for at prøve noget nyt!

I selve arbejdet brænder jeg for, at helbredstjekket bliver udført korrekt. Og at borgeren får en behagelig oplevelse og føler, de bliver taget seriøst. Det er en god følelse, når en borger får den dér ”aha-oplevelse”, for mange ved ikke, hvor de står helbredsmæssigt lige nu. Så det dér øjebliksbillede er rigtig gavnligt.

Jeg bliver udfordret i mit arbejde, når der kommer en borger, der ikke passer ind i ”kassen”. De fortæller, at de lever sundt, men så viser helbredstjekket eksempelvis, at deres kolesterol er for højt. Og skal borgeren have helt præcise svar, er det nede ved lægen, det foregår, for vi er ikke læger i Tjek dit helbred. Men vi giver dig et helbredstjek, der viser et øjebliksbillede og et fingerpeg mod, hvordan dit helbred er.

Mit bedste sundhedstip: Intet er forbudt!

Der er intet, der er forbudt. Du kan gøre, hvad du vil, når det gælder kost og motion, men det er vigtigt, at du gør tingene med måde. Dyrk også den motion, der gør dig glad.

Kontakt Kadia

kadia.bentsen.nielsen@randers.dk
TLF: 24 90 58 20