Tjek på overspisningen - Få kontrol over din spisning (venteliste)

Har du brug for at få kontrol over din overspisning, så meld dig til dette gratis gruppeforløb. Der vil være fokus på følelsesmæssig spisning, viden om overspisning, mindfulness og hvordan du passer bedst på dig selv.

Hvad er Tjek på overspisningen

Et gruppeforløb med ca. 8-10 deltagere på holdet, hvor vi arbejder med dine spisevaner og ændring af tankemønstre i en sundere retning.
Forløbet starter med en afklarende samtale.   
Selve undervisningen løber over ca. 10 gange, de første 3 gange mødes vi hver uge, derefter hver 14. dag.
Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, praktiske øvelser og afspænding.

Hvem kan være med

Du kan være med, hvis du har været til helbredstjek i Tjek dit Helbred og du kan svare "ja" til tre eller flere af nedenstående spørgsmål:

  • Spiser du store mængder mad uden at være sulten?
    Spiser du, indtil du føler dig ubehageligt mæt?
    Har du en følelse af at miste kontrollen, når du overspiser?
    Spiser du hurtigere end normalt, når du overspiser?
    Spiser du ofte på dine følelser, f.eks. når du er ked af det, stresset, træt, ensom, sur m.m., fordi du oplever, du ikke kan håndtere dem på anden måde?
    Spiser du ofte alene, fordi du skammer dig over, hvor meget du spiser?
    Føler du tristhed, skyld eller er skamfuld, når du overspiser?
    Fylder mad, krop og dit udseende meget i din dagligdag?

Du skal være motiveret til at arbejde med dig selv og din overspisning og forpligte dig til at møde op på holdet.
Vi anbefaler, at du taler med din læge om deltagelse i Tjek på overspisningen

Tid og sted

Undervisningen foregår primært i Randers Sundhedscenter, Thors Bakke, Biografgade 3, 8900 Randers C, men indimellem foregår undervisningen ude af huset.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ventelisten elektronisk i boksen herunder, så kontakter vi dig, når der er en dato.

Tilmelding


Hvis du har spørgsmål kan du skrive til tjekdithelbred@randers.dk